Kosmetisk tandpleje er et område vi på klinikken tager meget seriøst. Vi ved at tændernes udseende kan være et følsomt område, og kan have indflydelse på den almene følelse af velvære.
Indenfor den kosmetiske tandpleje hører også plast, kroner og facader.
Plastmaterialerne vi bruger i dag, imiterer de naturlige tandvæv i særdeles høj grad, samtidig med at materialets styrke sikrer en god holdbarhed.
Derfor anbefaler man ofte plast som alternativ til blandt andet de ældre sølvfyldninger, til opbygning af knækkede tænder og til lukning af mellemrum.Hvis der f.eks er tilfælde med store defekter på fortænderne, hvor en plastopbygning ikke er tilstrækkelig, kan man fremstille porcelænskroner for at imødekomme det kosmetiske ønske. Porcelænskroner kan fremstilles flotte og meget naturtro, hvorfor disse kan anbefales hvis det ønskede resultat ikke kan opnås ved hjælp af en plastfyldning.
Plastfacader laves ved hjælp af et tyndt lag plast der bindes til hele forfladen af tanden. Disse kan anvendes hvis der ikke opnås tilfredsstillende ensartethed ved plastopbygning af f.eks knækkede hjørner eller som udbygning af tænder med misfarvet overflade.
Vi står altid til rådighed for en samtale, hvis der er f.eks er ønsker til kosmetiske ændringer af tandsættet.